Monday, January 11, 2016

Kursus Program Forår 2016

-->


KURSUS PROGRAM FORÅR 2016
borre326-galleri&studio / Mariann Johansen-Ellis

Generelt:
Kurserne afholdes på Klintevej 326 i Borre på Møn – start kl 10 – afbrudt af frokost – slut kl 16
Beregn 5 timers undervisning pr. dag.
Aften kurset begynder kl 17.30 – 20.30 Der er 3 timers undervisning pr. gang.
Et enkelt forkostmåltid indgår i weekend prisen, dvs, hjemmelavet suppe med tilbehør.
En let anretning ingår i aftenkursets pris, noget enkelt for at holde sulten fra døren.
Kaffe og te er incl. på alle kurser.
Kurserne er henvendt til begyndere og til jer, som allerede har prøvet at lave grafik, hvis ikke andet er anført.
Max 5 deltagere pr. kursus. Kurser med mindre end 4 tilmeldinger, aflyses.
På de fleste kurser skal trykket tørre, inden det kan tages med. Man kan hente dem efterfølgende. Kan evt. sendes, porto betaler du selv.
Møn har riktigt mange B&B's så det er nemt og behøver heller ikke at vœre dyrt at bo her, prøv at lede på booking.com under Stege.

FEBRUAR:

4 TIRSDAGE aftener – LINOLEUM TRYK PÅ ALT!
16. - 23. Februar og 1. - 8. Marts fra kl 17.30 – 20.30. Pris 1500 kr *delvist incl. materialer
Et kursus som virkelig viser, hvor sjov det kan vœre at trykke. Du kan trykke på stof, på puder, på t-shirts, på papir, som vi så laver kort af, tryk at hænge på væggen og meget mere. Tryk invitationer til højtider, tryk på stof til stole betræk, børnetøj, forklæder, viskestykker og hvad du ellers kan finde
på. Tryk på alt som er fladt og kan gå igennem pressen!
Vi bruger linoleum til forskellige figurer, der skæres ud. Disse kan dekoreres med udskærninger og trykkes i mange forskellige kombinationer.
Vi laver tryk med ætsninger, en tryksværte som er farvefast og vaskeægte. Den er meget nem at arbejde med og giver dejlige dybe farver. (Egner sig ikke til at trykke lyst på mørkt). Under de 4 aftener udvikler vi dine figurer, og skærer flere til, der kan monteres på træ og bruges som stempler efter kurset.
Det kan vœre meget sjovt at vælge et projekt, for eksempel, trykke nye betræk til dine køkkenstole, du kan f.eks. komme med dit eget stof.

*Ellers kan dette købes på kurset. F.eks. 100 % hør, 60kr/m. Jeg har farveprøver i mange dejlige farver som kan bestilles. Jeg har også lærredsposer i 100% bomuld. T-shirts i bomuld i S,M,L
Viskestykker i dejlig hør, pudebetræk i flere størrelser og farver. Indkøbs pris + 15 % for disse ting.

Linoleum & farver + alt værktøj, etc. indgår i prisen.


Weekend kurser:
Lørdag 27. Februar: KOLDNÅLS RADERING      535 kr incl. materialer.
Søndag 28. Februar: KOLDNÅLS RADERING      535 kr incl. materialer.
Samlet pris for begge dage: 950 kr incl. nedenstående materialer.
Materialer inkluderet i prisen: Papir til at trykke 10 færdige tryk i størrelse A4, dvs. 21 cm x 30 cm, prøve tryk papir, farver, pvc og metal plader, alt du behøver af værktøj etc.
Du tager selv din skitse bog med.
Jeg har også færdige pakker til salg, hvis du er hurtig.
(Plade, papir etc. etc. 175 kr)

Du kan melde dig til en eller begge dage. Vores mål den første dag, er at lave en koldnålsradering, og trykke den i en farve.
Om søndagen kan du enten fortsætte at udvikle din koldnålsradering eller starte en ny med erfaringen fra lørdagen, som hjælp.
Din anden radering, trykker vi i flere farver, og vi prøver også at over trykke den med en farve. Der er mange teknikker indenfor koldnål som jo nok er den mest umiddelbare måde at skabe et tryk på.







Weekend kursus:
Lørdag og Søndag
den 20. og 21. Februar:  ÆTSNING PÅ KOBBERPLADE
1.400 kr incl. materialer
Materialer: kobberplader, 2 stk. 8 x 12 cm eller 1 stk 24 x 16 cm
Papir til prøvetryk, papir til 10 færdige tryk, alle farver du behøver,
alt værktøj etc. Det eneste du selv har med, er din egen skitse blok.
Man kan også her købe færdige pakker med mere materialer.
(Kobberplade, papir etc. 250 kr)

Bemærk, på dette kursus arbejder vi med syre, dvs. jernklorid,
og det er obligatorisk med handsker og beskyttelse briller. 
Vi bruger også materialer med stærke lugte, asfaltum, og skarpt værktøj.

Undervejs på dette kursus, bruger vi lørdagen til at forberede kobberen, som skal gøres ren og lakeres. Efter frokost tegner vi på kobberen, og ætser.
Ætsning egner sig til meget detaljeret arbejde, abstrakt og figurativt. Der er nærmest ingen grænser.
Har du ikke prøvet grafik før, bliver du forelsket her!
Søndagen bruger vi til at trykke vores kobber plade, i en eller flere farver.
Hvis vi får tid, kan du også udvikle din kobber plade, dvs. ætse den igen.
Dette kursus egner sig ikke for deltagere under 18 år.













MARTS:

Weekend kursus:
Lørdag og Søndag den 5. og 6. Marts: Linoleum reduktions tryk
1200 kr incl. materialer
Materialer: Linoleum plade 17 x 23 cm  eller  24 x 16 cm
Lino pladen kan skœres i 2 for en diptych.
Papir til prøver og papir til 10 færdige tryk, med de farver, du behøver,
alt værktøj etc. Det eneste du har med, er din egen skitse blok.

Vi trykker med vandbaserede farver og bruger ikke noget der lugter.

Vores formål med dette kursus er at tilvirke et færdigt linoreduktions tryk. Man skærer linoleum væk, efterhånden som billedet udvikler sig. Man lærer sig at registrere, og den ikke så helt nemme metode af reduktion. Vi arbejder med et tryk i 4 farver + hvidt, med den sidste farve som sort. Linoleum er en meget grafisk udtryks måde og egner sig til stœrke rene linjer, både abstrakt og figurativt.
Hvis du ikke har prøvet linoleums tryk før, er dette kursus for dig!

















APRIL:

Weekend kursus:
Lørdag og Søndag den 9. og 10. April: Collografi
1200 kr incl. materialer
Materialer: På dette kursus arbejder vi forholdsvis stort, de færdige tryk
kan vœre op til 40x30 cm.
Papir til prøver og papir til 5 fœrdige tryk. Alle farver og værktøj etc.

Vi trykker med oliebaserede farver og bruger terpentin og shellak

Collografi er en meget fri måde at lave tryk på, med karton, tape, filler og stof
udvikler vi "et collage", som vi så lægger farve på og trykker. Collografi egner sig perfekt til abstrakte og semi abstrakte værker med stærke farver.
Lørdagen bruges til at udvikle vores billede. Vi klipper, klistrer, skærer og lakerer med shellak, som så tørrer natten over. Om søndagen lægger vi farve på og trykker. Et typiskt collografi trykkes flere gange, man trykker og over trykker i forskellige farver for at opnå et billede med dybde.
Dette kursus kræver ikke at du kan tegne og egner sig perfekt for dig som
ikke har prøvet grafik før!

No comments:

Post a Comment